Fakta om kartoflen 

• De nye 2023 nordiske kostråd, anbefaler at kartofler indgår som en væsentlig del af den almindelige kost.

  https://www.ernaeringsfokus.dk/nyheder/nye-nordiske-naeringsstofanbefalinger-2023-er-lanceret/

• Ifølge Concito´s rapport Klimavenlige Madvaner, ligger dansk producerede kartofler på førstepladsen over klimavenlig mad, der giver mest mad og flest kalorier for klimaaftrykket. Pasta og ris ligger henholdsvis på 11 og 15 pladsen. 

På listen over klimavenlig mad som giver mest protein for klimaaftrykket, ligger kartoflen på en tredjeplads.

https://concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev2.pdf

• Kartoflers klimaaftryk er op til 20 gange lavere end ris´s og otte gange lavere end brød og pasta´s og 3 gange lavere end sojabønner.

https://concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20madvaner%202019_rev2.pdf

• De nye kostråd anbefaler mad med fuldkorn og kartofler. 

https://altomkost.dk/materialer/publikation/pub/vis/publication/kostraadscirklen-fakta-og-faglige-budskaber-til-brug-for-ernaerings-og-sundhedsformidlere/

• Størst mæthed for færrest kalorier

https://foedevareguiden.dk/fodevare/hvilke-foedevare-skal-jeg-vaelge/foedevarer-til-boern/boern-2-aar/foedevare-gode-dit-barn/foedevarer-som-giver-dit-barn-energi/kartofler-ris-og-pasta/

• 69 procent af danskerne tror, at kartoflen er en grøntsag. Det er den ikke.
  https://danskgartneri.dk/nyheder/2015/november/koeb-dansk--kartoflen-er-en-groentsag

• Kartofler har et højt indhold af stivelse. Stivelse er et komplekst kulhydrat, der nedbrydes langsomt i kroppen og derved frigives energien også langsommere og giver et mere stabilt blodsukker.

https://altomkost.dk/fakta/kort-om-naeringsstoffer/kulhydrater

• 21 procent af danskerne tror, at ris og pasta er lige så sundt som kartofler.
  Ris og pasta indeholder dobbelt så mange kalorier og færre vitaminer og mineraler end kartofler.

https://www.danespo.dk/dansk-forbruger/c20-kartofler/hvad-er-c20-kartofler#:~:text=Ris%20og%20pasta%20indeholder%20dobbelt,Sund%2C%20fedtfattig%20og%20n%C3%A6rende%20mad.

• Kartofler er en god kilde til kostfibre.

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/kost/fiber-i-kosten/

• Kartoflen er en god kilde til Kalium og Vitamin B.
  https://videnskab.dk/krop-sundhed/kartofler-er-sundere-end-pasta-ogris#:~:text=Bugner%20af%20C%2Dvitamin,for%2C%20at%20vores%20immunforsvar%20fungerer.

• 100 gr. Kartofler om dagen er en del af EAT Lancet målene. 

Den konkrete anbefaling fra EAT-Lancet Commission foreskriver 300 g grøntsager og 200 g frugt om dagen, svarende til fem portioner. Hertil kommer omkring 230 g fuldkorn (ris, hvede, majs), svarende til maksimalt 60 % af kalorieindtaget, foruden 50 g stivelsesholdige grøntsager (for eksempel kartofler og cassava)

https://aktuelnaturvidenskab.dk/fileadmin/Aktuel_Naturvidenskab/nr-6/AN6-2019spis-gront.pdf

•  Kartoflerne i GO’ GRØNT's produkter er altid danske.

Klimavenlig knold: Kartoflen fortjener et bedre image

17. december 2022, af Linda Michelle Handrup, Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Kartoflen er en af de mest klimavenlige afgrøder, vi kan dyrke i Danmark, og alligevel halter den bagud, når forbrugerne vælger fødevarer, hvor især de unge vælger den fra.

”Kartoflen burde kunne sælge sig selv i kraft af sine egenskaber som en meget nærende og klimavenlig afgrøde,” vurderer SEGES Innovations konsulent Malte Nybo Andersen, der har speciale i kartoffelproduktion.

Men det er ikke tilfældet, snarere tværtimod. De seneste år er det samlede salg af kartofler nemlig faldet. Hvor der for ti år siden var kartofler på hver tredje danskers aftensmadstallerken, er det i dag mindre end hver fjerde dansker, der har kartofler som en del af aftenmenuen, og det er særligt de unge, der vælger kartoflen fra. Ikke logisk, hvis man ser på kartoflens gode placering både i forhold til klimaaftryk og den plantebaserede dagsorden, vurderer Malte Nybo Andersen:

”De forskellige livscyklusanalyser, der er lavet, viser entydigt, at kartoflen ligger på et af de laveste niveauer, når det gælder mængden af udledte drivhusgasser sammenholdt med afgrødens udbytte og næringsværdi. Kartoflen leverer et højt udbytte for et lavt input, og det betyder, at udledningen af drivhusgas pr. kg kartoffel er betydeligt mindre, end den er for produktionen af andre fødevarer som fx ris og pasta, der begge har et væsentligt højere klimaaftryk.”

Alligevel er det ofte netop ris og især pasta, der vinder over kartoflen, når forbrugerne fylder indkøbskurven.

”Vi har en opgave i at spille kartoflen stærkere og få den med på den plantebaserede dagsorden. Det er en afgrøde, vi har mange års erfaring med at dyrke i Danmark, og som vi er gode til at dyrke. Det danske klima og den danske jord passer godt til kartoflen. Samtidig er kartoflen også væsentligt sundere end sit ry. Den mætter meget for få kalorier og har et forholdsvist højt indhold af kalium og C-vitamin,” fortæller Malte Nybo Andersen.